Likviditetsbudget Excel - Gratis Skabelon
Oversigt over indbetalinger og udbetalinger pr. måned med fanerne Likviditetsbudget, Forudsætninger og Instruktioner.
Et likviditetsbudget er et regneark, der viser dine forventede indbetalinger og udbetalinger måned for måned, så du kan se, om kassen holder. Skabelonen indeholder fanerne Likviditetsbudget, Forudsætninger og Instruktioner.
Den er lavet til dig, der vil undgå overraskelser på likviditet og få et hurtigt overblik over, hvornår der er plads til regninger, løn, husleje og moms. Du kan bruge den i både enkeltmandsvirksomhed, ApS og forening.
De vigtigste fordele ved denne Excel-skabelon
- Du ser likviditet pr. måned i stedet for kun årets total, så du opdager huller i tide.
- Du får samlet indbetalinger, faste omkostninger og moms i én oversigt, så du slipper for at regne manuelt på flere ark.
- Du kan sammenholde startlikviditet og slutlikviditet og se, om kassebeholdningen bliver negativ i en konkret måned.
- Du kan teste scenarier, fx hvis salget falder 15 % eller en stor leverandørfaktura ryger en måned frem.
- Du får et bedre grundlag for at planlægge moms, løn og indkøb uden at presse NemKonto unødigt.
- Du kan bruge skabelonen som fast del af månedsafslutningen og spare tid på gentagne beregninger.
- Du ser hurtigt, om du bør holde igen med investeringer, før pengene reelt mangler.
Trin-for-trin guide
- Start i fanen Forudsætninger og indtast de faste antagelser, du vil regne efter, fx omsætning, betalingsfrister og moms.
- Gå til fanen Likviditetsbudget og udfyld månederne én gang for alle. Brug samme rækkefølge hver gang, så du kan sammenligne perioder uden rod.
- Indtast dine forventede indbetalinger og udbetalinger i de gule felter. Så holder du skabelonen ren og let at læse.
- Tjek slutlikviditeten måned for måned. Hvis den bliver negativ, skal du flytte udgifter, hente betalinger hjem eller holde igen med køb.
- Brug fanen Instruktioner som huskeseddel, når du tager skabelonen frem igen næste måned.
- Kopiér modellen frem, når du laver næste budgetrunde. Så får du et nyt sammenligningsgrundlag uden at starte forfra.
Inkluderade funktioner
Sådan bruger du en likviditetsbudget Excel-skabelon i praksis
Skabelonen er lavet til dig, der skal holde styr på pengene før de rammer kontoen. En tømrermester med 4 ansatte, en webshop med 300 ordrer om måneden og en kasserer i en forening bruger den typisk til at se, om næste måned kan bære løn, leverandører og moms.
På fanen Likviditetsbudget samler du månedens poster i faste kolonner, så du kan sammenligne januar med februar og se bevægelsen i kassen. Et simpelt eksempel: Hvis du forventer 180.000 kr. i indbetalinger og 215.000 kr. i udbetalinger, så mangler du 35.000 kr. før måneden er slut.
Når pengene kommer ujævnt ind
Det er især nyttigt, hvis du fakturerer med 14 eller 30 dages betalingsfrist, men selv skal betale leverandører efter 8 dage. Så kan du hurtigt se, om en god omsætning også giver et likviditetsproblem. I praksis er det ofte bedre at opdage det i regnearket end på bankkontoen.
Når du vil sammenligne flere måneder
Brug de samme forudsætninger hver måned, så du kan se effekten af sæson, ferie eller større indkøb. Hvis du fx har 250.000 kr. i indbetalinger i marts og 310.000 kr. i juni, men udbetalingerne hopper fra 240.000 kr. til 335.000 kr., ser du hurtigt hvorfor kassebeholdningen skifter.
Det siger de danske regler om moms og budgettering
I Danmark er moms 25 %, og den skal tænkes ind i likviditeten, hvis du køber og sælger momspligtigt. Er du momsregistreret, skal du også have styr på fristerne: kvartalsvis ved omsætning under 50 mio. kr. og halvårligt under 5 mio. kr.; ligger du højere, bliver det som udgangspunkt månedligt.
Et godt budget adskiller derfor netto og brutto. Hvis du fx har 100.000 kr. i salg ekskl. moms, bliver der 125.000 kr. ind på kontoen, men 25.000 kr. af dem er moms, som ikke er din egen likviditet.
Hvorfor det er vigtigere end mange tror
Jeg ser ofte, at små virksomheder bruger pengene, som om hele salget var frit til rådighed. Det giver bøvl, når der pludselig skal afregnes 48.000 kr. i moms for et kvartal, og kontoen kun har 31.000 kr. tilbage. Her er et likviditetsbudget langt mere nyttigt end en almindelig resultatopgørelse.
Hvad du skal holde øje med
Hvis du driver enkeltmandsvirksomhed, skal du også have styr på B-skat og eventuelle private hævninger, så budgettet ikke bliver pyntet af midler, der allerede er brugt. I et ApS er det omvendt ofte selskabets løbende betalinger, der afgør, om du kan tage løn ud eller må vente.
Når de løbende betalinger allerede presser kassen, bliver det også tydeligt, hvor meget der er tilbage til afdragsplan på gælden.
De fejl i likviditetsbudgettet, der giver røde tal
Den klassiske fejl er at regne med omsætning som om den var kontanter. Hvis du forventer 400.000 kr. i salg i april, men 120.000 kr. først bliver betalt i maj, så er april-kassen stadig tom for de penge. Det er forskellen mellem et godt salg og en god betalingsstrøm.
En anden fejl er at glemme faste udgifter som løn, ATP, feriepenge og husleje. Har du 6 ansatte med 32.000 kr. i månedsløn, koster lønnen ikke bare 192.000 kr.; når du lægger AM-bidrag 8 %, pension og feriepenge oveni, bliver likviditetsudtaget mærkbart højere.
Små fejl bliver dyre
Et manglende momsbeløb på 18.500 kr. eller en dobbeltbetalt leverandørfaktura på 24.000 kr. kan flytte hele måneden fra plus til minus. Mange opdager først fejlen ved bankafstemningen, og så er det både tid og forklaring til bestyrelse, ejer eller revisor.
Det, jeg ser gå galt igen og igen
Mange glemmer også sæsonudsving. En butik kan have 600.000 kr. i december og kun 210.000 kr. i januar, men udgifterne forsvinder ikke i samme tempo. Derfor er det bedre at lægge en konservativ plan end at regne med, at næste måned nok redder den forrige.
En konservativ plan bør også rumme et mål for opsparingsplan, så overskuddet fra de stærke måneder kan tage trykket af de svage.
Sådan gør du likviditetsbudgettet til en fast rutine
Brug skabelonen på samme tidspunkt hver måned, helst lige efter lønkørsel eller momsafregning. Så bliver det en vane i stedet for en ekstra opgave, og du får de samme talgrundlag hver gang.
Kopiér forrige måneds tal ind som udgangspunkt, og ret kun det, der har ændret sig. Det er hurtigere end at starte fra bunden, og i et budget med 12 måneder sparer du let 30-45 minutter pr. opdatering.
Tre simple vaner, der virker
- Opdater budgettet den første hverdag i måneden.
- Sæt en fast kontrol på slutlikviditeten, så du reagerer, hvis den nærmer sig 0 kr.
- Brug farverne i arket til kun at skrive i de gule felter.
Når regnearket ikke længere er nok
Hvis du har mange afdelinger, tusindvis af bilag eller betalinger på flere valutaer, er du typisk vokset ud af et almindeligt budgetark. Så er det bedre med et egentligt økonomisystem, hvor du kan koble bank, faktura og bogføring sammen automatisk.
Vanliga frågor om denna mall
Et likviditetsbudget er en oversigt over dine forventede penge ind og penge ud pr. periode. I denne skabelon får du en månedlig model, hvor du kan følge startlikviditet, betalinger og slutlikviditet.
Den passer til enkeltmandsvirksomheder, ApS, foreninger og privatpersoner, der vil have styr på større betalinger. En lille virksomhed med 300.000 kr. i månedlig omsætning eller en forening med sæsonindtægter får især gavn af den.
Ja, hvis du er momsregistreret, skal du regne moms med i likviditeten. Ved 100.000 kr. i salg ekskl. moms er 25.000 kr. ikke din egen omsætning, men noget du senere skal afregne til SKAT.
Fordi du ellers kun ser et øjebliksbillede. Startlikviditeten viser, hvad du har at arbejde med, og slutlikviditeten viser, om du kan betale næste måneds regninger uden kassekredit.
Ja. Hvis du fx har 4 ansatte med 30.000 kr. i løn, kan du lægge løn, AM-bidrag på 8 %, feriepenge og ATP ind som faste udgifter og se, hvad det gør ved kassen.
Når du har mange bilag, flere bankkonti, eller når du bruger for meget tid på at opdatere arket manuelt. Hvis du bruger mere end 1-2 timer om ugen på vedligehold, er et system ofte billigere i længden.