Madplan Excel - Gratis Skabelon

1. Start i fanen Madplan og skriv ugens retter ind for de enkelte dage. Brug budgetfeltet øverst som ramme for, hvad du vil bruge i alt.
2. Tjek feltet for samlet ugeforbrug, som beregner summen automatisk. Hvis beløbet bliver for højt, kan du hurtigt bytte en dyr ret ud med en billigere.
3. Gå til fanen Indkøbsliste og udfyld de varer, du mangler til ugens retter. Det gør det lettere at handle én gang i stedet for småture hver dag.
4. Brug fanen Opskrifter til at gemme de retter, du laver igen og igen. Skriv ingredienser, mængder og korte noter, så du kan finde dem senere.
5. Læs fanen Instruktioner, hvis du er i tvivl om rækkefølgen. Det er den nemmeste måde at holde skabelonen ens fra uge til uge.
6. Gem en kopi for hver uge, hvis du vil sammenligne forbrug over tid. Så kan du se, om dine madvaner bliver billigere eller dyrere.

Skabelonen er lavet til den uge, hvor du skal have aftensmad til 2, 4 eller 6 personer uden at starte forfra hver dag. En familie med to voksne og to børn kan for eksempel lægge 7 retter ind på 10 minutter og bruge resten af tiden på at handle efter listen.

Fanen Madplan er den første fane, og den er tænkt som dit overblik. Når du skriver en ugebudgetgrænse på 1.500 kr., kan du med det samme se, om dine retter holder sig under rammen, eller om du er på vej mod 1.800 kr.

Når du planlægger flere dage ad gangen

Det giver mening at samle de dyrere dage tidligt på ugen, hvis du ved, at weekenden allerede er presset. En uge med 3 billige pastaretter à 65 kr. og 2 kødretter à 150 kr. ender på 495 kr. for de fem måltider, og så er der bedre plads til en dyrere fredag.

Hvem får mest ud af arket

En enlig med skiftende arbejdstider får gavn af at kunne se hele ugen på én side. Det samme gælder et par, der skiftes til at lave mad, fordi planen bliver fælles, konkret og nem at følge.

Der er ikke nogen dansk lov om, hvordan du laver en madplan, men tallene i arket skal stadig give mening. Hvis du sætter et ugebudget på 1.500 kr. og bruger 1.920 kr., så er afvigelsen 420 kr., og det kan du se direkte i regnearket.

Formlen i toppen summerer ugeforbruget med SUM, og gennemsnittet beregnes med AVERAGE. Hvis du har 9 måltider registreret, og den samlede pris er 1.125 kr., bliver gennemsnittet 125 kr. pr. måltid.

Hvorfor et fast budget virker bedre end løse overslag

Et løst skøn som vi bruger nok omkring 1.200 kr. bliver hurtigt upræcist, især når du også køber snacks, frugt og madpakker. Et konkret loft på 1.500 kr. er lettere at styre, fordi du kan sammenligne tal uge for uge.

Når regnearket er bedre end en app

Hvis du vil kunne se præcis, hvad der ligger bag en ugepris på 178 kr. pr. måltid, er Excel bedre end de fleste standardapps. Du kan selv bestemme, hvad der skal ind i formlerne, og du slipper for skjulte beregninger.

Den klassiske fejl er at planlægge 7 retter, men kun handle til 4 af dem. Så ender du med dobbelte ture til butikken, og en ekstra handling på 250 kr. bliver hurtigt til 800 kr., fordi du også køber småting undervejs.

En anden fejl er at undervurdere portionsstørrelserne. Hvis en ret til 4 personer i praksis kræver 6 personer i råvarer, kan en ret, du troede kostede 90 kr., ende på 135 kr. Det giver et hul i budgettet på 45 kr. pr. måltid.

Det der ofte glipper i praksis

Folk glemmer også at skrive opskriften ned, mens de stadig kan huske den. Så står de en torsdag aften og mangler både ingredienser, mængder og rækkefølge, og det skaber spildtid i køkkenet.

Hvad det koster i tid og penge

Hvis du bruger 15 minutter ekstra på at lede efter en opskrift tre gange om ugen, er det 45 minutter. På et år bliver det næsten 39 timer, og det er ren friktion, som skabelonen kan fjerne.

Når den slags friktion først er væk, bliver det også lettere at lægge de sparede timer og kroner til side i en opsparingsskabelon.

Den bedste rutine er at lave madplanen samme dag som du handler, eller lige før du skriver indkøbsliste. Hvis du gør det søndag kl. 18 hver uge, bliver det en vane i stedet for et projekt.

Brug fanen Madplan som fast udgangspunkt og kopier den til næste uge, når du er færdig. Så skal du kun rette de retter, der ændrer sig, i stedet for at bygge arket op fra bunden.

Små greb der sparer tid

• Lav altid planen for 7 dage ad gangen, så du undgår halve uger og glemte indkøb.
• Hold dig til 10-15 faste retter, hvis du vil gøre arbejdet hurtigt.
• Brug Instruktioner-fanen som tjekliste, så alle i husstanden kan følge samme metode.
• Gem tidligere uger som kopi, hvis du vil se, hvad der virkede godt.

Når du er vokset ud af regnearket

Hvis du skal styre leverancer, varebeholdning, flere husholdninger eller mange specialønsker, bliver et almindeligt regneark hurtigt for småt. Så er du typisk over i et egentligt system med varedata, indkøbshistorik og måske automatisk budgetstyring.

Når der også skal være styr på udgifterne, passer et privatbudget godt ind som næste skridt, så budgetstyringen følger med, når regnearket ikke længere rækker.